Velkommen til A/B Boparken - en større men hyggelig andelsboligforening beliggende i det populære område 2400 København NV. Vi har eksisteret siden 1961 og består af ca. 200 andelslejligheder spredt over tre bygninger med otte opgange på hhv. Sporemagervej, Sadelmagervej og Buntmagervej.
Vores lejligheder varierer i størrelse fra ca. 33 m2 til ca. 150 m2. De store lejligheder er lejligheder, som er sammenlagte og dermed blevet fornyet og mange af dem passer godt til familier med børn.
Boparken har en god beliggenhed tæt på Nørrebro Station og Nørrebro Bycenter, men i rolige omgivelser. Der er også bekvem gåafstand til supermarkeder som Netto, 365discount, Rema1000, LIDL og Føtex samt et udvalg af specialforretninger og restauranter. I foreningen ligger der desuden to erhvervsandele som er NV Ølbar og Vuggestuen Bispebjerg Børnegård.
Hver lejlighed på første til fjerde sal har mindst to altaner, mens stueetagen ikke har altaner. Til gengæld er stueetagen tæt på vores fælles grønne områder, hvor der er bord og bænke til afslapning samt grillpladser til hyggelige sammenkomster.
På vores fællesarealer finder du også cykelskure, barnevognsskure og parkeringspladser, som vores beboere kan benytte. Desuden har hver lejlighed mindst ét depotrum på ca. 1,5 m2.
I kælderen er der også fælles tørrerum og aflåste rum til sikker opbevaring af cykler og barnevogne.
Flere information kan læses i foreningens husorden og vedtægter som findes nedenfor.
A/B Boparkens historie
I 1930'erne blev der opført et nyt boligkvarter i Bispebjerg, primært rettet mod arbejderfamilier. Dette omfattede 10 boligblokke mellem Oldermandsvej og Bisiddervej, hvoraf tre senere blev til A/B Boparken.
A/B Boparken begyndte som lejeboliger, men blev omdannet til en andelsforening i 1961. Oprindeligt bestod A/B Boparken af knap 270 lejligheder. I dag har vi ca. 200 lejligheder, da nogle beboere vælger at købe nabolejligheder og slå dem sammen for at få mere plads. Derfor falder antallet af andele.
Vedligeholdelse
A/B Boparkens vedligeholdelsesplan kan hentes nedenfor, samt dokumentet "10 gode råd om udluftning" som vi henstiller til at alle andelshavere efterlever.
Boparkens bestyrelse
Medlemmer i bestyrelsen kan træffes hver første mandag i måneden fra 19.30-20.00 i kælderen, Sadelmagervej 10 eller på telefon nr. 27 13 12 40.
Som beboer har du altid mulighed for at komme i kontakt med bestyrelsen ved at sende en besked til gruppen "Bestyrelsesmedlemmer" på Probo. Der læses og svares på beskederne, når det er muligt. Beskeder, der sendes direkte personligt til ét eller flere bestyrelsesmedlemmer, ikke vil blive besvaret.
Du er også velkommen til at sende en mail til [email protected], disse læses og besvares som udgangspunkt hver første mandag i måneden.
Boparkens bestyrelse er:
Formand - Martin Kyhn-Johansen
Næstformand - Bettina Halberg
Bestyrelsesmedlem / Kasserer- Christian Lancaster
Bestyrelsesmedlem / Sekretær - Esben Opstrup Hansen
Bestyrelsesmedlem - Jesper Vestergaard Nielsen
Suppleant - Anneli Wong