Varmemester

Vores varmemester hedder Bent Langhoff og træffes på telefon 40185321 i dagstimerne, men du er også velkommen på kontoret Sadelmagervej 10, kælderen, mandag-torsdag. Du skal dog være opmærksom på, at Bent meget af tiden render rundt i vores ejendomme og fællesarealer. Bent kan også kontaktes på SMS eller varmemester@boparken.dk.

Som beboer i Boparken, kan man nemt og hurtigt også oprette en serviceopgave til Bent, inde på Probo under Serviceopgave. Her kan du bla. skrive hvad er er galt, vedhæfte billeder mm.. Hvis Bent skal lave noget i din bolig, så kan du på Probo også give ham tilladelse til at gå ind, mens du ikke er hjemme.

Nedenstående er eksempler på opgaver hvor det er varmemesteren, du skal have fat i:

  • Du skal bruge en ekstra nøgle til din hoveddør, eller nøglebrik til opgangsdøren
  • Du skal have ændret navn på dør eller skilt ved dørtelefon.
  • Der er gået en pære i opgang, kælder eller på et udendørsområde.
  • Et vindue eller altandør binder, eller har svært ved at lukke.
  • Der ligger skrald eller andet og flyder i en opgang eller udenfor.


Håndværkerhjælp

Alt arbejde udført på foreningens regning skal bestilles igennem varmemesteren!

Ved akut opstået situation, skal det forsøges at kontakte varmemesteren først inden man eventuelt kontakter en håndværker. Ved akut menes en situation, som kan skade bygningen, eksempelvis et sprunget vandrør.

Kan man ikke få kontakt til varmemesteren, så SKAL han på den førstkommende hverdags morgen, informeres om situationen.

Manglende strøm og varme, er IKKE et akut behov. Tjek Driftsinfo inden du evt. kontakter varmemesteren.

Kontakt til VVS i akut situation:

Christensen & Berg VVS

Tlf.nr.: 26 34 61 08

Akut tlf.nr. efter kl. 15:00: 38 86 61 07