Ejendomsinspektør
Ejendomsinspektøren står for den daglige drift af ejendommen og er beboernes kontakt ved praktiske spørgsmål, mindre henvendelser og fejlmeldinger. Henvendelser til ejendomsinspektøren skal handle om dagligdagen i ejendommen og den praktiske drift – ikke om administrative eller foreningsmæssige forhold. Ejendomsinspektøren har direkte kontakt til bestyrelsen og kan tage sager videre, hvis det er nødvendigt, eller henvise til bestyrelsen. Kontakt derfor altid ejendomsinspektøren først.
I vores forening varetages opgaven af ejendomsinspektør Bent Langhoff, som fører tilsyn med ejendommens fælles installationer og arealer, herunder varme, vand, el, belysning og fællesområder. Bent håndterer også akutte situationer som vandskader, strømsvigt og varmeudfald.
Bent er til stede i foreningen fra tidlig morgen, så han kan hjælpe før man eks. skal afsted på arbejde. Det er desuden muligt at aftale, at Bent må gå ind i en lejlighed i løbet af dagen, hvis der er deponeret en nøgle hos ham.
Træffetider og kontakt
🕒 Mandag–torsdag kl. 06.30–13.30
📞 Telefon / SMS (foretrukket): 40 18 53 21
📍 Kontor: Sadelmagervej 10, kælderen
Bemærk: Bent er ofte rundt omkring i ejendommene og på fællesarealerne.
Hvis din henvendelse ikke haster, foretrækker Bent, at du sender en SMS.
Probo bør kun bruges i særlige tilfælde, da SMS giver hurtigere og mere effektiv håndtering, da Bent sjældent sidder ved sin computer.
Hvornår skal du kontakte ejendomsinspektøren?
Eksempler på hvornår man bl.a. skal kontakte ejendomsinspektøren:
-
Manglende varme, vand eller strøm (tjek altid Driftsinfo først)
-
Defekt belysning i opgange, kældre eller udendørsarealer
-
Vinduer eller altandøre, der binder eller ikke lukker korrekt
-
Spørgsmål om affaldssortering, affaldsbeholdere og korrekt brug af affaldsrum
-
Behov for ekstra nøgle eller nøglebrik
-
Ændring eller tilføjelse af navn på dør, postkasse eller dørtelefon
- Generelle spørgsmål om dagligdagen i foreningen eller andre praktiske forhold